Undersøgende arbejde

Ide-katalog til forsøg/undersøgende arbejde

FOLD-UD! Klik på et underpunkt for at se ideer og link forsøgsvejledninger:

Big Bang
  • Tidlinje for universet Ide: Visuel tidslinje ved hjælp af e.g. toiletrulle eller undersøge hvor hver begivenhed skal lægges hvis hele skolegården repræsenterer universets tidslinje
Grundstoffer
  • Byg-Selv Spektroskop[PDF]
  • Spektroskopi af exoplaneter[PDF]
  • UV-beskyttelse[PDF]
  • Samle på grundstoffer Ide: Sætte eleverne til at finde forskellige ting, vurdere hvilke grundstoffer de er lavet af, og så sætte et skilt på der viser hvor den genstand er lavet. Eksempel: Deres fysikbog - Lavet af papir --> træ. Google 'Chemical composition of wood'. 50% Carbon, 42% Oxygen, 6% Hydrogen, 1% Nitrogen, 1% Other. Dvs. så er (50% + 42% + 1% = 93%) af bogen dannet inde i stjerner. 6% er dannet i Big Bang.
  • Basale grundstoffer Ide: Hvilke basale grundstoffer indgår i liv? Hvor mange er der i universet og på jorden. Jordens overflade vs. Jordens kerne. Jordens overflade er relevant for os mennesker. Andel af grundstoffer i universet og i jordens overflade.
Galakser, stjerner og planeter
  • Transitmodellen [PDF]
  • Tæl galakser [PDF][HXDF Split]
  • Planetkort (udleveret på workshop) [PDF] [Køb]
  • Meteornedslag [PDF]
  • Rumrejser – at være i rummet Ide: At vende sig til at der ikke findes 'op' og 'ned' i rummet. En elev gemmer en lille dukke og vender den tilfældigt. De andre elever spørger hvor forskellige ting i lokalet befinder sig ud fra dukkens synspunkt - højre, over, osv. - og skal derudfra gætte hvor dukken er).
  • Rumrejser – byg en vandraket Ide: Byg en vandraket og se hvor højt den kommer op. Hvor meget mere energi skulle der til at sende den 100km op? (grænsen af rummet). Kig evt. på raket-ligningen.
  • Solsystemets størrelse Ide: Start ved solens indre én meter væk er solens overflade. Hvor langt væk ligger hver planet? (Lav evt. planeterne i relativ størrelse) Skridt det ud. Hvad med Heliosfæren? Oort skyen? Tyngdefeltet?
Jordens struktur
  • Albedo [PDF]
  • Åbning af Nordatlanten [PDF]
  • Geologiske tidsaldre [PDF]
  • Tidlinje for jorden Ide: Visuel tidslinje af de geologiske tider, og større begivenheder på geologisk skala
Atmosfæren og vand
  • Grønlandspumpen[PDF]
  • Is i og over vand[PDF]
  • Vands tilstandsformer[PDF]
  • Gletsjeres tilbagetrækning [PDF]
  • Danmarks morfologi [PDF]
  • Gletsjerbevægelser under sidste istid [PDF]
  • Erosionsforsøg [PDF]
  • Ledeblokke Ide: Sten som fortæller os, hvor isen har ligget og aflejret materiale. Forskellige materialer i mælkekartoner og lade dem glide over en overflade.
  • Vand til jorden (kometer) Ide: Meteor har bragt vand til jorden: Lade forskellige genstande i form af materiale og vægt ramme sand (og andre jordlag/materialer) fra forskellige højde og med forskellig kraft, for at vise, hvorledes kratere dannes. Hvor stor andel af kometer er vand? Udregne mængden af vand på klodens overflade (se på kort). Kometer? Hvor store er kometer i gennemsnit? - beregne hvor mange kometnedslag, der i så fald har været for at opnå det volumen vi har i dag. Tælle kratere på månen.
  • Vand til jorden (solsystemets dannelse) Ide: Hvor stor andel af jordens masse er vand? Undersøge om det er en stor mængde af den H20 der kunne have været ved solsystemets skabelse (det er måske et lidt svært soørgsmål)
Det tidligste liv
  • Udfældning Ide: For det første liv på jorden er udfældning i vandige opløsninger en del af de første skridt imod og under tiden med det tidligste liv
Fotosyntese
  • Blad i syltetøjsglas[PDF]
  • Vandpest i reagensglas Ide: Med en vandplante i vand er det til at se når der dannes CO2, som bobler op til overfladen
Celler
  • Bakterier i petriskål Ide: Petriskåle med agar kan bruges til mange ting. Eksempelvis: Passer 10 sekunders reglen? (tjek om der kommer flere sporer hvis maden ligger på jorden længe). Hvor er der flest bakterier? (toilet vs dørhåndtag). Hvordan kan man bekæmpe bakterier? (hypotese tests: penicilin, varme, tape?)
DNA
  • Mose DNA ud af bananer[PDF]
  • Sammenligne DNA fra mennesker og bananer[PDF]
Evolution og arter
  • Adaptation[PDF]
  • Konkurrence[PDF]
  • Artsdannelse[PDF]
  • Fylogenitræer[PDF]
  • Evolutionsleg med slik[PDF]
  • Simulation af evolution Ide: Ved hjælp af computer simuleringer kan vi se hvordan gener over mange generationer 'retter' sig ind efter forholdene. Eksempelvis med denne simulering af evolution.
  • Tidslinjer for arter og evolution Ide: Visuel fremstilling af tidslinjen for liv på jorden, med de vigtigste begivenheder. Eksempelvis: Tidligste liv, flercellet liv, eukaryoter, dyr, planter, dyr går på land, pattedyr, dinosauernes uddøen, menneskeaber, etc.
  • Pattedyrs sekundære ganetag Ide: Patterdyr har patter hvor ungerne kan dige, men ligeså vigtigt for pattedyrene er at de kan trække vejret og sutte samtidigt (det kan vi pga. de sekundære ganetag): Tag en juice karton og sug sammen og hold trykket imens du trækker vejret.
  • Invasive arter Ide: Historier om invasive arter og menneskers forsøg på at forhindre dette. Øvelse i at finde arter som ikke naturligt ville være i e given lokation
Forfædre
  • PCA analyse Ide: Morten Allentoft viste hvordan man kan tjekke om en nyopdaget person passer ind med det gængse sæt af DNA data fra tidligere fundne folkeslag. Ved hjælpe af Principle Component Analysis (PCA) forsøger man at finde sammenhæng eller forskelligheder gennem blot to variable og ikke alle 3 milliarder basepar i menneskets DNA
  • Befolkningsgrupper Ide: Tibets befolkning som har to ekstra gener, som gør at de kan leve i meget høje højder. Brug data som beskriver forskellen mellem kinesere, danskere og tibethanernes gener.
Moderne menneskers succes
  • Det Moderne Menneskes Succes?[PDF]
  • Den antropocæne tidsalder[PDF]
  • Hvor er succes? Ide: Kort som viser landbrugsudvikling, demografi, landskabsformer og geomorfologi.
  • Hvorfor succes? Ide: Med udgangspunkt i bogen 'Guns, Germs and Steel' kunne man dykke ned i argumenterne for hvorfor der har været stor succes i Eurasien og mindre i andre steder af verden. Større kontinent = mere handel. Samme breddegrader = Nemt at flytte langt med de samme afgrøder og dyr.